Selv på korte smalle gader finder man linselus

15th March 2014

Vi var knap nok kommet af bussen, inden Eva (unaideaunviaje.com) allerede havde fundet sig en lille gruppe af børn, der var ivrige for at blive fotograferet. De synes at være vant til det – de indere – eller også er det bare deres enorme nysgerrighed og imødekommenhed, der gør det lettere at komme i kontakt med dem. Ned af den smalle gade var der flere interessante typer, der udmærkede sig som linselus og glædeligt stillede sig op til fotografering. Med et lille indian head shake godkendte de, at vi knipsede lidt billeder af dem – ha, elsker simpelthen det der indian head shake!

14831131831_11673d13d1_o (1)

14833849332_55b0b9c0dd_o

14811225506_6c63dcabca_o

14854068883_3f2cc23f12_o

Nogle kvinder på gaden var heller ikke blege for at hive fat i Roxanne (thetinytaster.com) til et gruppebillede. Fat i armen og så blev hun ellers slynget ind mellem de tre damer, der åbenbart ikke havde travlt med at komme videre med deres dag. ““Why me?” – grinte Roxanne, der ikke mente, at hun var nogen speciel i forhold til os andre i gruppen. Det er nu alligevel lidt sjovt at rejse til udlandet som turist og pludselig stå som attraktionen på en tilfældig gade et sted i Indien.

14647581208_6360eac163_o

14834200455_d71c1559be_o

14854065923_f67a42ba84_o

14834198095_5232e77208_o

På kanten af vejen sad en ældre herre med røg i næsen. Han ville også være med i løjerne og gjorde sit bedste for, at fotos af vennen og ham selv ville sidde lige i skabet. Et hiv i cigaretten og mere røg blev blæst ud af næsen. Vennen ruskede han også lidt i. De skulle sgu se ordentlig ud. Snak om team-player! Da vi var færdige med fotosessionen, takkede han pænt for billederne og virkede mere end glad for, at vi havde brugt nogle få minutter på ham. Lidt en sjov situation – det var da os, der var taknemmelige for hans åbenhed.

14854068243_9bc7a7809f_o

14647549479_9f7b8aa415_o

14811221196_84021c3047_o

Follow Kerala Tourism on
Facebook, Twitter, Instagram
to get the latest updates about blog express