Cruising down the backwaters of Alleppey on “The Soda Boat”

21st March 2014

De varme landeveje og KBE bussen blev for en enkelt dag erstattet af de ekstra eksotiske omgivelser i Alleppey, hvor 10 husbåde (af Lakes & Lagoons ogRainbow Cruise) lå langs bredden og ventede på os. De ville tage os ud på eventyr, bære os ned af de magiske backwaters af Alleppey fra Pallathuruthy til Kumarakom på en dag. The backwaters er et kæmpe system af naturlige og kunstige kanaler og søer, som strækker sig gennem store dele af Kerala. Kettuvalloms – traditionelle Kerala både – blev i gamle dage brugt til at transportere ris langs disse vande. Efterhånden som vejene på lands blev forbedret, mistede bådene stille deres funktion og blev derfor gemt af vejen. I dag er mange af bådene dog blevet konverteret til husbåde for turister, og nye luksus både er blevet bygget i den originale stil.

Bådene er indrettet således, at 2-4 gæster kan overnatte på dem. Der blev lagt et større puslespil for at arrangere alle KBX’erne, og mine brikker faldt på plads med de skøre indonesere Gio & Dina. Det var ikke helt tilfældigt – efter de første få dage var vi allerede blevet en lille gruppe, eller som Edin vil sige det: BFFF – best fucking friends forever. Under hele turen med Kerala Blog Express var vand og sodavand gratis. Vi udnyttede dette og tog en masse sodapop under armene, inden vi tre hoppede på houseboat 2, som vi omgående omdøbte til det mere passende navn “The Soda Boat” i dagens anledning.

Efter første fod blev sat på båden, og jeg lige så stille fik mig bevæget længere ind, blev jeg positivt overrasket over standarden af vores flydende hus. Værelserne var store og nydelige med dobbeltseng og eget toilet & bad, der var indrettet køkken med egen kok i den ene ende af båden og i den anden ende var der både en lille spisestue samt en åben terrasse med sofaområde. Terrassen blev vores tilholdssted under det meste af turen – vores egen mini oase midt ude på vandet. Det var totalt LÅKSUS! Her kunne vi chille, slappe af og lave sjov! Inden vi drev til søs, havde jeg oprindelig planer om at plante min røv i sofahynderne med computeren på mit skød, så jeg kunne få arbejdet på det der blogging on the road – men det skete aldrig rigtig. Der var distraktioner over alt, og mine øjne flakkede fra den ene side af båden til den anden for ikke at misse et øjeblik. Der var ingen vej udenom – nu’et måtte simpelthen opleves og nydes.

Med sit store netværk af kanaler føltes the backwaters af Alleppey som østens svar på Venedig. Her var S M U K T og fredfyldt, men samtidig summede der af liv. Små landsbyer lå langs bredden og de farverige hjem komplimenterede den allerede fantastiske udsigt. Børn kom løbende til og fra skole, nogle unge drenge fik sig en dukkert i det klare vand og de voksne var travlt beskæftiget med deres gøremål for dagen. Frodige grønne & gule marker udgjorde det bagerste af kulisserne, og hvor end man drejede hovedet var vi omringet af høje palmetræer. Tættere på paradis kunne vi næsten ikke komme. Det eneste jeg manglede i hele denne billedbog, som udspillede sig lige foran mig, var synet af en andehyrde guidende hele sin store flok af ænder ned af kanalerne. Havde jeg oplevet det, så havde alt været perfekt.

Kokken på båden var genial og måltiderne, som han diskede op med, var velsmagende og noget af det bedste, vi havde fået indtil videre. Èn af retterne bestod af ‘lady’s fingers’ (okra), og denne gav os gode grin over middagsbordet: De stakkels kvinder i landsbyerne langs the backwaters måtte stå for skud til denne ret. Deres fingre blev klippet af og serveret som en udsøgt delikatesse til intetanende turister. De skulle bare vide – kigger man ordentlig efter, vil man finde kvinder uden fingre i hobetal langs bredden (joke!). Dina smovsede disse lady’s fingre i sig som en lille grøntsagskannibal, der ikke havde spist i flere dage (ikke en joke: hun spiste næsten hele skålen med okra selv!).

Efterhånden som solen gik ned og strålerne begyndte at prikke på næsetippen, sad jeg med et lille ønske om, at dagen aldrig skulle enden. Hvis jeg kunne, blev jeg her for evigt; som en lille Pochahontas med vinden i håret, fingrene i floden og bedstemor piletræ lige rundt om hjørnet. Jeg sad lidt for mig selv og nynnede ‘der hvor floden bugter sig‘, mens billederne i mit hovedet af den snørklede og uforudsigelige vej virkede langt mere tiltrækkende end den, der venter derhjemme. Heldigvis var Kerala Blog Express turen langt fra ovre og flere spændende dage ventede mig, inden næsen igen skulle vendes mod Danmark.

Før solnedgang stoppede bådene deres lange færden og gik til ro ved bredden. Fra et lille spot sad vi alle igen – samlet – og overværede den glødrøde himmel trække det mørke tæppe over sig, mens fuglene kvidrede deres natviser.